Klima ændringer
Jeg tror at 2023 vil blive husket som ekstremernes år – i hvert fald vejrmæssigt. Medmindre selvfølgelig ekstremerne bliver dagligdag eller måske endda endnu værre. Vi har nu i 9 mdr. i træk haft de højeste temperaturer i verden der nogensinde er målt. Et ekstremt tørt forår og forsommer blev afløst af regnvejr, som nærmest varede resten af året. Juni var rekordsolrig og juli var den vådeste nogensinde målt. Så på trods af tørken endte 2023 med at være det vådeste år nogensinde målt i Danmark. Og det er jo for øvrigt fortsat ind i 2024.
Ikke mindst i vores område har vi fået vand. Officielt er Vejen og Billund kommuner over 1100 mm, men jeg ved at nogen har målt over 1500mm. Og hvis vi skal tro på meteorologer og klimaforskere, og det er jeg overbevist om vi skal, så vil den slags ekstremt vejr blive mere og mere almindeligt. Konstant slår vi vejr rekorder og 100 års hændelser bliver til 20 års hændelser. Vi fik jo også den værste stormflod i 119 år. Det er efterhånden blevet mindre attraktivt at bo i første række til havet.
Husker da de på tv netop fortalte at det var den værste stormflod i 119 år, hvorefter de stillede om til en havn, hvor en journalist spurgte havnefogeden om han havde oplevet noget lignende. Jeg har opdaget at der er en del, der ikke mener at vi har en klimakrise, men at det bare er almindelige udsving. Det finder jeg faktisk bekymrende. Fornyelig var der et opslag på FB fra Landbrugsavisen hvor de forklarede Svarer udvalgets modeller. Her skrev en aldrende agronom at der ikke er nogen klimakrise, det er bare pjat. Det var den kommentar der fik markant flest “likes” De fleste af dem, er så folk oppe i alderen, men de skal jo heller ikke personligt leve med konsekvenserne.
Jeg er ikke i tvivl om at klimaet er under forandring, og at vi mennesker har et stort medansvar for det. Derfor er jeg sikker på at vi på nogle måder skal til at tænke anderledes, og vi skal leve og forbruge anderledes. Og det gælder ikke kun landbruget - det gælder alle. Hvis nogen tror at klimaindsatsen ikke bliver at mærke, så tager de fejl.
Og hvis nogen tror at de kan kræve klimahandling fra landbruget, mens de tre gange om året sidder i et fly på vej ud i verden, så tager de fejl. En del af de ændringer vil helt sikkert komme frivilligt, og som led i at vi tænker og lever anderledes ikke mindst de yngre generationer. Men jeg er også helt sikker på at mange ændringer skal opnås ved hjælp af krav og økonomiske konsekvenser.
Fortidens synder – også i fremtiden.
Skal vi ikke være enige om at fremtidens generationer ikke skal lide under vores mangel på beslutninger, og kigge tilbage på os og sige hvorfor handlede de ikke? Fattede de det ikke? Nøjagtigt som vi har kigget tilbage på tidligere tiders generationsforureninger og spurgt, om de virkelig troede alt det lort de gravede ned bare forsvandt!
CO2 afgifter.
I den sammenhæng kommer vi jo ikke udenom at snakke om co2 afgifter. Vi er jo i L&F helt klart af den holdning at vi kan nå i mål med klimaindsatsen uden en afgift. Det har vi lagt en plan for, og det kommunikerer vi. Men det vil kræve en dedikeret indsats på alle områder. Der er dog et klart politisk flertal for en co2 afgift i landbruget, så uanset hvor meget vi protesterer, så er der ingen tvivl om at den kommer. Spørgsmålet er jo så hvor stor den bliver, og hvordan den skal praktiseres. Nu er Svarer udvalget jo kommet med tre modeller for mulige afgifter på produktionen. Der var jo en film der hed “Den gode, den onde og den grusomme” og det kunne man næsten bruge her. Der er dog bare ikke rigtig en der er god, men de er varierende onde og grusomme – i hvert fald fra landbrugets synsvinkel. Michael Svarer er dog også helt klar i mælet om at alle modellerne vil koste landbruget penge, koste arbejdspladser og flytte produktion ud af landet. Men de vil også betyde en nedgang i klimabelastningen både nationalt og globalt i varierende grad. Og det var opgaven for Svarer udvalget.
De var jo også blevet bedt om at se på en afgift i forbrugsledet. Det droppede de hurtigt da effekten er stort set lig nul bl.a. fordi en stor del af den danske produktion eksporteres. Samtidig med at den er umulig at håndtere administrativt. For som Svarer siger: hvordan beregner man klimabelastning på en importeret pizza fra doktor Ötker …
Den grønne trepart. Nu er modellerne fra Svarer udvalget jo kun modeller til den videre proces, og arbejdet fortsætter nu i “Den grønne trepart” . Derfor er vi indtil videre konstruktive, bekymrede og afventende. Hvilket var det jeg prøvede at udtrykke til TV2
Artikel tv2 (Co2 afgifter – nogle landmænd truer…)
Den grønne trepart er jo et udvalg bestående af 5 ministre og en række organisationer, herunder L&F, DN, Dansk Metal, Dansk industri mfl. De skal så prøve om de i fællesskab hen over foråret og forsommeren kan komme med løsningsmodeller for en stribe indsatser. Det er naturligvis klima men også biodiversitet, miljø, skovrejsning mm.
Den grønne trepart (L&F nyhedsbrev – sammentænkning).
Jeg blev fornyelig ringet op af en medarbejder fra Økonomiministeriet om de kunne komme ud til mig og se på lavbundsprojekt. Det sagde jeg naturligvis ja til. Jeg havde en række budskaber jeg gerne ville aflevere.
For det første har jeg oplevet en ekstrem dårlig sammentænkning af indsatser. Med alle de indsatser vi har med udtagning, skovrejsning, biodiversitet, solceller, miljø, fødevareproduktion osv. osv., så skal vi simpelthen tænke tingene bedre sammen. Ellers slår vores areal ikke til.
I mit lavbundsprojekt har vi i forhold til det oprindelige projekt fået forbedret miljøeffekten, vi har lavet klimatilpasning, vi har fået en forbedret naturindsats, men intet af det er faktisk sket bevidst. Det er nærmest opstået ved tilfældigheder.
Vi lukkede jo alle eksisterende dræn og rør i området, men skal jo stadig have drænvand mm fra baglandet igennem området. Her opstod ideen om at lave et åbent vandløb i stedet for en ny rørledning, men ideen opstod ret sent i projektet. Herved får vi en bedre natur, og samtidig bliver der en tilbageholdelse af vandet i et lavt område. Dette giver en forbedret miljøeffekt på et lille tons kvælstof og samtidig en tilbageholdelse af vandet i ekstreme regnperioder. Og dem har vi jo en del af efterhånden… Det burde jo være et krav at man indtænker hvordan man får bedst mulig effekt på alle områder, når man laver så store projekter.
Men lavbundsprojekter er klima projekter, og derfor tænker man klima! Jeg oplevede så at det nye vandløb var projekteret meget lige. Jeg tænkte i første omgang at det skyldtes at der kun var en promille i fald over de to km vandet skal ledes igennem området.
Vandløb (Før og efter)
Da de havde gravet de første ca. 30 m tog jeg et billede til FB, og skrev at nu gravede vi vandløb. Det viste Søren Søndergård til Marie Reumert Gjerding, og sagde: se vi er i gang derude. Hendes svar var at det vandløb var alt for lige. Nu er de der DNere jo heller ikke nemme at gøre glade, men hun havde jo ret. Så Søren sagde til mig; det er alt for lige. Så skrev jeg til de projektansvarlige; det er alt for lige.
Og det kunne jo godt laves som et snoet vandløb. Så 48 timer senere var de første 30 m snoet og det der ikke var gravet endnu, blev straks ændret til et meget mere snoet vandløb. Og der bliver udlagt grus, sten og et par rødder til at skabe variation og stryg. Og resultatet er blevet ret godt synes jeg. Men jeg forundrer mig stadig over at det ikke fra starten var projekteret snoet.
For øvrigt er det mig selv, som er kommet med forslag og ideer til naturforbedrende tiltag. Og jeg har suppleret projektet med en række tiltag, som 15 juni fonden har finansieret.
Hvorfor indtænker man ikke bare en smule rådgivning om naturtiltag i sådanne projekter? Sommetider skal der inspireres for at tingene bliver bedre og anderledes.
Langsommelighed (Langsommelighed)
Jeg fortalte også om den langsommelige proces jeg har oplevet. Det har taget 8 1/2 år. Og faktisk er det et halvt år siden kommunen ansøgte lbst om en lille projektændring. Det er der stadig ikke kommet svar på- og nu er vi faktisk færdige. Og samtidig skal man konstant høre om de sølle 187 ha vi kun har udtaget ud af målet på 100.000 ha. Og det fremføres altid med slet skjult bebrejdelse af landbruget. Jeg hørte det fremført sidste år af politikere på Naturmødet i Hirtshals, og jeg har hørt det fremført flere gange i Deadline bl.a. af Stig Markager. Og det er møj irriterende at høre på, når man selv oplever at det er de offentlige systemer, som konstant forsinker processen. Og det vidste politikerne i Hirtshals godt- det passede bare ikke lige i deres budskab. Om deltagerne i Deadline vidste det aner jeg ikke. Men jeg ved at de ikke ønskede at blive oplyst på området. Budskabet om de 187 ha blev fremført i hvert fald to udsendelser, og begge gange skrev jeg til Deadline. Jeg tænkte at det vel var relevant at belyse hvorfor vi kun havde nået de 187 ha. Men det måtte jeg konstatere ikke var en relevant problemstilling. Sluttelig fortalte jeg Den grønne trepart om mine bekymringer omkring en co2 afgift. Vil den ikke ramme de mindre producenter hårdest? Det siger Svarer at den vil, og det viser vores beregninger også. De har måske også sværest ved at investere i nye teknologier. Omvendt er det næppe de mindste producenter, der bærer den væsentligste del af skylden for problemet.
Jeg kan fortælle at Lone og jeg har haft møde med vores folk i L&F, om modeller der tager hensyn til de mindste landbrug. Ikke fordi de ikke også skal gøre en indsats, men vi finder det urimeligt hvis de rammes relativt hårdest. Og hvad med de kreaturer der laver naturpleje - som f.eks. mine? Når man har græssende dyr, har man ikke mange håndtag at dreje på i forhold til en mere effektiv produktion. Til gengæld gavner de naturen i stor grad. Det hører jeg meget få, der har nævnt i debatten. Og det vil da være at kæmpetab hvis de første kreaturer som forsvinder, er dem der går ude i vores naturarealer.
Jeg kunne dog konstatere at dette var der stor lydhørhed overfor hos faktisk alle der besøgte mig.
Vi har også drøftet mulige løsninger på dette i Familielandbruget. Det kunne være bundfradrag eller bagatelgrænser. Her er der dog visse regler omkring statsstøtte, som kan besværliggøre dette. Derfor har jeg foreslået at man kunne kompensere dette på anden vis, f.eks. med højere tilskudssatser til afgræsning af naturarealer. Det giver for mig at se en række fordele. Man bevarer incitamentet til at reducere sin klimapåvirkning så vidt muligt. Man øger incitamentet til at udføre naturpleje. Og der er jo faktisk masser af penge til det.
1,3 mia. (milliarder tilbagebetales)
Faktisk står myndighederne i en situation at de pga. dårlige og restriktive ordninger har ca. 1,8 mia. i overskud i landdistriktsprogrammet, som de ikke kan få brugt. Derfor skal de med stor sandsynlighed sendes tilbage til EU. Hold da op hvor vi kunne få meget natur, klima, miljø og grøn omstilling for de penge. Det er tudetosset. Og politikerne har vidst det længe, men de har åbenbart ikke bekymret sig om de par håndører.
Alternativt kunne man jo indføre omfordelingstøtten. Det vender jeg tilbage til.
Så som en lille sammenfatning af mine hovedbudskaber:
-Lav nu ikke en model der rammer de mindste landbrug hårdest.
-Lav nu en model der tager hensyn til dyr, som har flere funktioner end kødproduktion som naturpleje.
- Og sørg da for pokker at få størst mulig effekt på alle områder når vi laver så store projekter. Det burde være en selvfølge.
Alle de andre budskaber omkring en co2 afgift og dens potentielle negative virkninger med tab af arbejdspladser, udflytning af produktion mm, kan jeg forsikre at L&F har godt fat i, og det bakker vi helt op om.
Som afslutning på dette emne vil jeg så bare sige at jo mere vi gør frivilligt i forhold til alle disse indsatser, jo færre bliver kravene. Og vi har faktisk lavet en plan for hvordan vi når i mål med klimakravene til 2030 uden afgifter. Men det vil som sagt kræve en helhjertet indsats fra os alle i landbruget. Og den fornemmer jeg desværre ikke altid er der.
Udsigtstårn
Inden vi forlader mit lavbundsprojekt, vil jeg lige nævne min ide med et udsigtstårn. Vi bor jo lige udenfor Vejen så jeg fik ideen om et udsigtstårn, så folk kommer ud og ser området. Det kan placeres med udsigt over græssede enge, skov, krat, nyt vandløb, søer mm. Og det vil være en god fortælling om vores indsats og naturen. Her fandt jeg så ud af at det er dæleme ikke så ligetil . Først er der regler om konstruktionsklasse, som bevirker at en såkaldt autoriseret statiker skal tilknyttes. Det er jo et seriøst byggeri sådan et lille tårn. Den første jeg fik pris fra var på 113.000kr plus moms… Og det er dog en del. Den næste lille udfordring er krav om elevator… Den havde jeg ikke set komme. Men sådan er reglerne altså. Der kan dog dispenseres fra kravet, men økonomi er ifølge en afgørelse fra Nævnenes hus ikke gyldig dispensationsgrund. Det er helt sikkert at jeg synes de handicappede så vidt det overhovedet er muligt, skal have samme muligheder som alle andre. Men når det medfører krav om elevator med tilhørende varme, strøm og alarm i et udsigtstårn ude i et naturområde, så giver det ikke mening længere. Det afstedkom faktisk hele fire forsider i JydskeVestkysten og Landbrugsavisen. Nå nu må vi se hvad det bliver til. Indtil videre arbejder jeg videre med ideen, men man giver sig selv lidt udfordringer med den slags ideer. Men som Steen Rasmussen foreslog, så kunne jeg jo bare grave tårnet ned, så slipper jeg da for elevatoren.
Ejendomsvurderinger
2023 blev så året hvor ti års arbejde med et nyt ejendomsvurderingssystem blev udrullet. Man skulle jo tro at når man har brugt mange år og milliarder på projektet, så kom der noget der virkede. Det tænker jeg ikke vi kan finde nogen der mener. Selv skatteministeren er vel efterhånden nået frem til at det ikke kun er små problemer, som præger systemet. Vi har set små ejendomme blive vurderet til hundrede af millioner ja selv milliarder. Og vi taler om mange ejendomme. Nå det kommer der vel styr på. Den store bølge af omvurderinger vi oplevede, er langt værre, for det får økonomisk betydning. Det var jo langt flere der blev omvurderet end forventet både af myndigheder, politikere og os.
Jeg kan også henvise til en artikel i Landbrugsavisen i 2018 hvor jeg netop påpegede risikoen for en større omvurderingsbølge med de valgte formuleringer. Her var daværende skatteminister Karsten Lauritsen netop ude og afvise at det skulle ske. Også ejendomme med natur er kommet i klemme med de nye kriterier for om man bliver vurderet som landbrug, bolig eller erhverv.
Her blev der så lavet en politisk aftale om at der skal oprettes endnu en kategori- nemlig naturejendomme. Her må jeg bare sige at det kan godt bekymre os i Familielandbruget, når man ser på det kaos de nuværende kategorier har medført. Vores holdning er klar. Jord skal vurderes ens uanset om det tilhører en stor eller lille ejendom. Og det gælder såvel produktionsjord som natur. Det lykkedes dog at få ændret overgangsordningen fra noget fuldstændig uanvendeligt, hvor selv de mindste ændringer betød at man røg ud af den, til noget absolut brugbart.
Brevet til kommissæren
Sidste år sendte vi igen et brev til EU’s landbrugskommissær. Det gjorde vi også forrige år, hvor vi påpegede at vi ikke fandt de danske argumenter for at undlade indførelsen af omfordelingstøtten rimelig og fyldestgørende. Den gang fik vi et absolut brugbart svar, som var godkendelsen af den danske Cap implementering kunne blive revurderet. Det fulgte vi så i 2023 op på med en helt nøjagtig gennemgang af de danske argumenter. De holder nemlig ikke.
Bl.a. har man regnet sig frem til at udligningen og andre tiltag giver en omfordeling på ca. 7% til de mindre. Og derfor kan man undlade indførelse af omfordelingsstøtte. Problemet er bare at man indregner bl.a. ø-støtte og frivillige Eco-schemes, som alle kan søge som argumenter. Og det finder vi helt galt. Man argumenterer også med at de mindre landbrug ikke medvirker til direkte jobskabelse i landdistrikterne. Se det er utvivlsomt rigtigt at de mindste landbrug ikke har mange medarbejdere. Men de skaber omvendt beskæftigelse til sig selv og andre følgeerhverv derude. Og de skaber helt sikkert mere liv i skolen og omsætning i Brugsen end medarbejdere fra udlandet gør. Det kunne man lige så godt have argumenteret for.
Og for at gøre det helt skørt så påpeger man at de store landbrug er meget sårbare overfor ændringer i støtten bl.a. pga. en relativt høj gæld. Nu er det bare sådan at prisudsving betyder ekstremt langt mere end indførelse af omfordelingsstøtte. Og desuden kapitaliserer støtten sig altid. Så i bund og grund ændrer den intet for dem. Og faktisk kunne jeg nævne endnu flere absurde og misvisende argumenter i den danske argumentation. Det står helt klart at man har besluttet ikke at indføre omfordelingsstøtte, og så har man bygget en argumentation op om den beslutning. Det er nærmest svindel.
Desværre fik vi denne gang et totalt nytteløst svar fra kommissæren, hvor han bare konstaterede at den danske regering havde lavet den ønskede dokumentation..
Men vi fortsætter kampen for omfordelingstøtten og en mere retfærdig fordeling af støtten. Der kommer jo desværre hele tiden nye begrundelser for at indføre den jævnfør den tidligere omtalte mulige co2 afgift. Og hvis man skal tage det alvorligt hvad mange politikere siger, nemlig at de ønsker et mangfoldigt landbrug med en mangfoldighed i produktion og størrelse, så bliver de simpelthen nødt til at vise det i praksis.
Cap 28
Apropos omfordelingsstøtte så er vi jo allerede i gang med at drøfte den næste Cap plan. Den skal ifølge planen træde i kraft i 2028. Meeen mon ikke den vanen tro bliver nogle år forsinket… Men der er mange ting i spil til den reform. Hvad bliver budgettet? Kommer Ukraine med flere med i EU? Det vil øge landbrugsarealet med ca. 30%!
Hvordan med grønne krav? Var det ikke bedre med færre grønne tiltag og så gøre dem varige i stedet for midlertidige tiltag?
Blomsterstriber
Rent fagligt er der ingen tvivl om at varige tiltag er bedre for naturen end kortvarige.
Og ikke mindst udsåning af blomsterblandinger af ikke hjemmehørende arter er simpelthen ikke et tiltag der gavner. Det er pænt men det gavner ikke. Mærkværdigvis nok er det netop udsåning af blomsterblandinger, som belønnes med de absolut højeste tilskudssatser på ca. 6200 kr. pr ha. Det er langt mere end du kan få ved beviseligt gavnlige tiltag, som f.eks. ekstensiv afgræsning. Det er for mig at se helt skørt. Det har jeg også påpeget. Men vi holder bare så meget af blomsterblandinger, må jeg konstatere. Jeg tænker dog man bliver klogere, og når til den konklusion at penge brugt på natur og biodiversitet, det skal altså også gavne. Ellers er det spild af penge.
Familielandbruget Sydvest
Hvis jeg nu skal vende næsen hjemad mod vores forening, så har vi i det forgangne år afholdt et par arrangementer. Vi holdt et arrangement om alternativ energiproduktion og lignende her på Hovborg Kro. Der kom faktisk ingen. Vi havde jo prøvet at arrangere det tidligere da energiprisernes var helt i top. Da havde ingen udstillere tid til at komme, da de blev bestormet med henvendelser i forvejen. Så faldt energipriserne igen og udstillerne fik masser af tid til at komme. Men så var der pludselig ingen der var interesseret i at komme til det. Vi havde bedre succes med et arrangement om ejendomsvurderinger også her på stedet. Det var nemlig ikke gået over igen - desværre.
LRS
I vores fælles rådgivning LRS går det stadig rigtig godt. Vi har stadig netto tilgang af nye kunder. Og det er vel at mærke i et skrumpende marked. Vi har dog sidste år haft et mindre underskud på knap en halv million. Det har vi dog haft med åbne øjne. Da vi bl.a. har rekrutteret en del nye medarbejdere. Og det kræver noget oplæring inden de tjener penge. Og samtidig bruger vores nuværende medarbejdere tid på at lære dem op. Men det skal vi nok få styr på i år. Nu har vi jo heller ikke et ønske om at tjene mange penge, da det kun er jer medlemmer og kunder til at betale for det. Det skal faktisk bare hænge sammen - godt og vel. Men jeg tænker vores direktør Børge Sørensen vil fortælle lidt om det, og svare på eventuelle spørgsmål i den anledning. Han kan også fortælle om at vi har besluttet at ændre ejerandelene i LRS. Det blev jo i sin tid lavet i forhold til hvor mange kunder vi hver især bragte ind i selskabet. Det giver bare ikke nogen mening mere. Derfor har vi besluttet at det bliver udjævnet. Det er så heldigvis først fra i år, så Sønderjysk Familielandbrug når lige at få broderparten af sidste års underskud.
Vores egen forening har opnået et pænt resultat på …… kr. Dette skyldes bl.a. et pænt afkast på vores værdipapirer. Det var så det vi tabte forrige år. Men sådan er det spil jo. Jeg vil senere gennemgå regnskabet. Og det ligger også på bordene.
Medlemsmæssigt går vi desværre stadig tilbage. Og det er desværre sådan det er i hele L&F. Der bliver konstant færre landbrug og landmænd/damer og vi bliver færre medlemmer. Derfor bliver vi også hele tiden nødt til at hæve vores kontingenter. For selvom vi bliver færre, så bliver vores opgaver og udfordringer desværre ikke mindre eller færre. Vel snarere tværtimod. Vi får dog nye medlemmer og det er vi super glade for. Ellers er vi her ikke til at arbejde for de små og mindre landbrug. Og ellers er L&F her ikke til at hjælpe os med deres super dygtige medarbejdere. Og vi er her ikke til at sidde med i f.eks. den grønne trepart. Så jeg håber i vil forblive medlemmer og måske endda være med til at sprede budskabet om at vi gør en forskel. Især hvis vi gør det i fællesskab.
Vi er jo også kommet godt i gang med det nye fællesskab i L&F hvor vi nu virkelig har slået virksomheder og primærlandbrug sammen i én bestyrelse. Jeg synes faktisk det går rigtig godt. Vi har en god diversitet i forhold til produktion og holdninger, og vi opnår en god samhørighed. Det er jo Lone og jeg der sidder med i forretningsudvalget for Familielandbruget. Og når jeg selv skal sige det, så synes jeg vi udfylder vores plads. Vi er for mig at se respekterede og der bliver lyttet til os. Og vi har hver især vores alliancer i bestyrelsen. Og så er vi naturligvis ikke altid enige, men det er der også plads til.
Her tænker jeg naturligvis på L&F. Lone og jeg er selvfølgelig altid enige- hun er jo formand.
Og Lone og jeg har stadig et godt og fortroligt samarbejde. Det håber jeg vi kan fortsætte en tid endnu. For selvom Lone lige om lidt runder endnu et skarpt hjørne, så er hun ikke brændt ud endnu.
Jeg vil også takke bestyrelsen for indsatsen i det forgangne år. Vi har nogle gode og livlige drøftelser og bestyrelsesmøder.
Også tak til medarbejderne i vores rådgivning LRS og dem på Axelborg. De gør alle en stor indsats for os.
Og ikke mindst tak til jer medlemmer, for at støtte op om vores forening og vores fællesskab. Hver især kan vi noget, og i fællesskab kan vi meget.
Det var så det jeg havde valgt at omtale i år. Jeg ved at mit eget lavbundsprojekt har fyldt en del, men den udtagning af lavbundsarealer er bare super vigtigt, og det rammer rigtig mange af de dagsordener vi arbejder med. Jeg håber vi nu kan få en god debat, både om det jeg har været omkring, men også gerne noget helt andet.
Tak for ordet…