Efterårshygge på historiske Sandvad Kro

Efterårshygge på historiske Sandvad Kro

Kom med til en hyggelig aften med lækker mad, kaffe og småkager, når Horsens-Brædstrup Familielandbrug og familieudvalget inviterer til årets efterårshygge lørdag den 7. november 2026 kl. 17.30 på Sandvad Kro.

Sandvad Kro ved Østbirk danner rammen om aftenen. Kroens historie går tilbage til 1500-tallet, og den fik sine første kongelige privilegier i 1730. Den nuværende bygning er fra 1865 og byder på hyggelige rammer til en aften med god mad og samvær.

Vi glæder os til at samles om bordet og nyde en dejlig efterårsaften sammen.

Praktiske oplysninger

  • Tid: Lørdag den 7. november 2026 kl. 17.30
  • Sted: Sandvad Kro, Kongevej 25, 8752 Østbirk
  • Pris: 250 kr. pr. person. Drikkevarer er for egen regning.
  • Tilmelding: Til Marianne på telefon 25 54 00 57 senest 28. oktober 2026. Tilmeld dig gerne hurtigst muligt.

Læs mere om kroen på sandvad-kro.dk.

Vi glæder os til at se jer!