Rentestigninger giver problemer, men også muligheder

2022 har været et udfordrende år på mange måder, bl.a. grundet den stigende inflation og de kraftige rentestigninger.

Da vi gik ind i 2022 kunne man hjemtage et 1% lån med afdrag og 30 års løbetid til en kurs omkring 94. Den samme serie har i dag en kurs på ca. 69. Nu hedder det 5% til ca. kurs 96 – 97 for samme vilkår og 6% er nu åbnet og ligger på en kurs omkring 100 med afdrag og ca. 98,65 uden afdrag. For rentetilpasningslån så vi F5 ved årsskiftet renter på lige omkring 0% og ca. -0,25% for F1.

De aktuelle renter er ca. 3,60% for F5 og ca. 2,50% for F1 og ved fastkurs pr. 31.12. hhv. ca. 4% og ca. 3,5%.Cibor6 har i dag en rente lige en spids over 1%.

Alt efter din situation står du således enten med et lån, hvor der er mulighed for en anseelig kursgevinst, eller udsigt til en rimeligt stor rentestigning.

Vi står lige nu i en situation, hvor man ikke med sikkerhed kan sige, om renten har toppet, men forventningen er i hvert fald, at vi skal langt ind i 2023, måske endda frem til primo 2024, før en væsentlig vending kan anses for sandsynlig.

Vi har 4 scenarier, der kan være interessante:

• Mulighed for kursgevinst ved omlægning af lavtforrentede obligationslån
• Indfrielse af swap til væsentligt lavere negativ markedsværdi- og især dem med lang restløbetid.
• Placering af overskudslikviditet kan ske til højere renteafkast (men stadig ikke nok til at kompensere for pengenes værditab).
• Overskudslikviditet kan evt. bruges til at hel- eller delindfri lån med en kursgevinst.

Hvis du vil tage den skattefrie kursgevinst skal du tage stilling til, hvad du bytter dit lån ud med.

Ønsker du fortsat at beholde fast rente vil din ydelse typisk stige før skat, hvis du bibeholder uændret løbetid. Efter indregning af skatteeffekt vil din nettoydelse typisk være stort set uændret. Det skyldes dels, at den højere rentebetaling udløser større skattefradrag, og dels at afdragene er noget lavere i starten. Efterhånden som rentedelen falder og afdragsdelen stiger på det nye lån, vil ydelsen efter skat stige i forhold til i dag. Her er det så, at du gerne skal kunne opnå en mulighed for at konvertere tilbage til en lavere rente på dit lån.

Denne løsning kalder vi at opkonvertere.

En anden model er at gå fra fast rente til variabel rente for at få en kursgevinst uden den samme rentestigning. Det kalder vi en skråkonvertering. Her får du så muligheden for et løbende rentefald, når det indtræffer, uden at skulle afholde konverteringsomkostninger. Men du skal forholde dig til, at du nu har en renteusikkerhed og ændrer på din strategi. Hvordan har du  det med det, og hvordan ser dine kreditgivere på det.

Kursgevinsten vil blive placeret som et afgiftspantebrev i tingbogen. Det gør man for at bevare stempelværdien intakt til fremtidige formål. Værdien svarer til 1,45% af gevinsten, altså 1.450kr. pr. 100.000kr. kursgevinst.

For nogle kan det være relevant at spørge til, om gevinsten kan veksles til et provenu, der evt. kan bruges til nedbringelse af dyrere bankgæld eller finansiering af investeringer.

SWAP-aftaler vil blive påvirket gunstigt af den stigende rente og jo længere restløbetid der er, jo større vil effekten være. Det kan du udnytte til at indfri aftalen før tid. Forskydningen fra markedsværdien sidste år til nu skal du indtægtsføre i dit skatteregnskab. Det kan du med fordel overveje, især hvis du har store saldi af mælkekvote eller betalingsrettigheder, som skal fratrækkes her i 2022 i forbindelse med udløbet af den nuværende landbrugsreformaftale, og samtidig har haft en god indtjening i år (Nok især mælkeproducenter og planteavlere).

Har du overskudslikviditet kan du overveje, om den skal placeres i rentebærende obligationer. Med 10 pct. inflation og skat får du stadig ikke dækning for inflationen, men billedet vil især vende, hvis vi får hold på inflationen. En anden overvejelse kan være, om du skal tjene en kursgevinst ved at bruge din evt. overskudslikviditet til hel- eller delvis indfrielse af realkreditlån.

Vil du vide mere om dine muligheder.?

Kontakt Økonomikonsulent Vagn Jakobsen på mail vaj@lrs.dk