Landbrug og vandmiljøets tilstand i Danmark

Landbrug og vandmiljøets tilstand i Danmark

Igennem de sidste 30 år har landbruget formået at halvere udledningen af kvælstof fra markerne. Samtidig er der blevet pålagt flere og strengere krav omkring dyrkningsforhold, gødskning osv. Krav fra vores politikere, der samtidig lader det stå til på de offentlige rensningsanlæg med udledning af u-renset spildevand fra overløb, direkte i hav og vandløb.

Dernæst sejles der slam til Dumpning eller ”klapning” som det også kaldes, direkte ud i vore havmiljø i både Øresund og Lillebælt. Når disse ”dumpninger” sker, er det med tilladelse fra Miljøstyrelsen, så de er beviste om hvad der sker. Der må simpelthen være en bedre måde at håndtere det på, og det er i særdeleshed på tide, at politikerne får øjnene op for den problematik, og finder en mere miljøvenlig løsning på det. Var det ikke på tide, at det offentlige kom lidt i søgelyset, da de kører efter regler der er 35 år gamle.

Og når iltsvindet er størst i vores have, fjorde og åer, så er det ofte om sommeren, hvor landbrugets afgrøder er i vækst, og derved optager det kvælstoffet der er i jorden.

To af synderne for iltsvind og høje algevækster er fosfor, næringsstoffer og fremmede stoffer som hormoner osv. og disse stammer i høj grad fra spildevand, som ledes ud i vores hav og vandmiljø.

Vi er i dansk landbrug trætte af at få skylden for forureningerne af vores vandmiljøer, når det offentlige kører efter et meget gammel regelsæt, og ser igennem fingrene med deres del af opgaven om at få et godt vandmiljø ført ud i livet, siger Antoni Stenger, Formand for Sønderjysk Familielandbrug. Jeg ved at 12-15 % af regnvandssepareringerne er fejlkoblet, men også at bl.a. Vejen kommune gør hvad de kan for at få tingene løst, og den problemstilling findes sikkert også i andre kommuner. Der skal gøre noget nu.