Familielandbruget Sydvest

Vi sætter familien i centrum

Familielandbruget Sydvest afholdt mandag d. 13. marts 2023 generalforsamling på Hovborg kro, i selskab med 60 medlemmer, arbejdskolleger og samarbejdspartnere.

Under beretningen, kom formand Henrik Bertelsen ind på bl.a. utilfredshed angående fravalg af omfordelingsstøtten i Danmark – at man har fravalgt omfordelingsstøtten begrundet med udjævning og bioordninger, der angiveligt skulle have samme effekt, er for mig noget vrøvl, lød det fra formanden under aftenens beretning. Bioordningerne er jo helt frivillige ordninger som alle kan søge. De er på ingen måde målrettet de mindre producenter. At der skulle være en større villighed til at søge dem hos de mindre producenter, er da heller ikke en begrundelse. Ved at bruge denne begrundelse straffer man jo reelt den gruppe, der netop opfylder samfundets ønsker og forventninger, ved ikke at indføre omfordelingsstøtte.

Formand Henrik Bertelsen kunne i øvrigt berette, at det havde fået en række af Familielandbrugets foreninger til at skrive til Landbrugskommissæren. Her er der igen blevet gjort opmærksom på, at man i Danmark på ingen måder, gør noget for at de mindre landbrug også får noget værdi tilført. Tværtimod ses der en række ordninger, der netop hindrer de mindre i at søge  ordningerne. Kampen om omfordelingsstøtten er afgørende, sagde Henrik Bertelsen, der også understregede at Familielandbrugs korrespondance med Kommissæren, er et tegn på at Familielandbruget forsat kæmper for en retfærdig fordeling af pengene fra EU, både i de frivillige danske ordninger og ved at indføre omfordelingsstøtte.

Et andet fokus var på at der skal mere fokus på naturen. Henrik Bertelsen har flere gange fremgået i medierne med hans arbejde indenfor biodiversitet og naturprojekter. Derfor er det også helt naturligt at disse emner præger Familielandbruget Sydvests indsatsområder. Vi skal have stoppet tilbagegangen og arters uddøen, lød det fra formanden. Vi kan ikke tillade os, at en mangfoldighed af arter uddør, fordi vi skal udnytte alt. Selvfølgelig kommer indsatsen for en mere mangfoldig natur med en pris, men meget kan opnås med nytænkning og frivillighed.

Medlemskontingent blev der også kommenteret på og formanden kunne fortælle, at er nedsat et kontingentudvalg i marts 2023, hvor der bliver kigget på medlemskontingentet i alle grupper. Vi har brug for alle medlemmer og det skal vi kæmpe for. Der blev valgt en ny ind i bestyrelsen og der blev forsikret om, at det skulle han glæde sig til, da bestyrelserne altid har gode debatter hen over bordet.