Workshop for alle på landet - Aars
Tænketanken Frej, Familielandbruget og LandboUngdom tager på turné i vores smukke land for at tale med dig om, hvordan du gerne vil leve på landet:
- Hvad kan gøres for at styrke landdistrikterne, landbruget og dit liv på landet?
Corona, bæredygtighed og et genfundet fokus på natur er landdistrikternes mulighed for igen at blive centrum og trendsætter.
Inspirerende workshops fire steder i landet
Om du er landbruger, lokal ildsjæl eller small business farmer, får du i inspirerende workshops mulighed for at udvikle Familielandbrugets fremtidige arbejde og dit liv på landet!
Dine drømme, idéer og visioner vil nemlig danne grundlag for Familielandbrugets bestyrelses kommende strategi, som vil sætte fokus på tre emner:
- Klima, biodiversitet og natur
- Fremtidens landbrugere og beboere på landet
- Generationsskifte og økonomi
Vi afholder workshops fire forskellige steder i landet:
- Sønderjylland og Fyn - 26. maj 17.30-20.30, Helsingørvej 6, 7100 Vejle
- Nordjylland - 02. juni 17.30-20.30, Kimbrerkroen, Markedsvej 8, 9600 Aars
- Midtjylland - 03. juni 17.30-20.30, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg
- Sjælland - 24. juni 17.30-20.30, VKST Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Få mere information om workshops og tilmeld dig HER
Program for de fire workshops
17.30 – 17.40: Velkomst ved Frej/LU, Familielandbruget
Dagens overordnede problemstilling og formål præsenteres:
- Hvordan bør livet på landet og i landbruget se ud – nu og fremover? Og hvordan kan Familielandbruget bidrage til at nå derhen?
17.40 – 18.00: Inspirerende oplæg ved Peter Aalbæk
18.00 – 18.30: Workshop del 1 – Brainstorm
Hver gruppe brainstormer på idéer inden for deres tema, som der bør fokuseres på politisk og strategisk.
Idéerne må være alt fra konkrete tiltag, måder at kommunikere udviklingen på samt formuleringer af en vision at arbejde ud fra.
18.30 – 18.45: Workshop del 2 – De bedste idéer
Grupperne udvælger de tre idéer, som de mener kan skabe den største værdi for udviklingen af livet på landet.
18.45 – 19.15: Pause og aftensmad
19.15 – 19.30: Workshop del 3 – Fra idé til handling
Grupperne lægger en handlingsplan for hver idé. Her indtænkes både relevante samarbejdspartnere og kommunikationen af idéernes udførsel for resten af samfundet.
19.30 – 20.15: Præsentation af resultater
Bordformanden i hver gruppe præsenterer resultaterne i plenum.
20.15 – 20.40: Debat
En lang række idéer er nu blevet fremlagt. Disse kvalificeres i en fælles debat, hvor deltagerne kan udfordre og nytænke hinandens forslag.
20.40: Afrunding ved Frej/LU og Familielandbruget
- Tilmeld dig HER